Guide: Sådan vælger du den rigtige virksomhedsform til dit webbureau

Der er masser af webbureauer på markedet – og det skyldes, at der aldrig har været mere behov end i dag, hvor de fleste virksomheder tjener størstedelen af deres penge online. Hvis du har overvejet at starte dit eget webbureau, følger herunder en række gode råd til, hvordan du kommer i gang.

Hvor stor en risiko vil du løbe?

Hvis du vil stifte et webbureau, bør du først og fremmest overveje, hvilken virksomhedsform du skal starte. Det er gratis at komme i gang med et webbureau, hvorfor der ikke er behov for at indskyde et stort kapital.

Til gengæld kan du risikere, at dine kunder sagsøger dig, hvis du er uheldig. Det betyder, at der alligevel er en vis risiko forbundet med at drive et webbureau – særligt, hvis det er af en vis størrelse. Du skal derfor overveje, hvor stor en risiko du vil løbe.

Personlig virksomhed eller kapitalselskab?

Hvis du stifter en personlig virksomhed som en personligt ejet mindre virksomhed eller en enkeltmandsvirksomhed, hæfter du med din personlige formue. Stifter du derimod et kapitalselskab eller A/S, hæfter du begrænset.

Det kan derfor være en god idé at stifte et selskab, hvis du vurderer, at du bevæger dig ud på et marked, som der er en vis risiko forbundet med – eller hvis du blot vil være sikker på, at du ikke sætter din personlige formue på spil.

Vil du være på den sikre side, bør du stifte et kapitalselskab (eksempelvis ApS), som ejes af et holdingselskab. Her har du mulighed for at overføre resultatet fra datterselskabet til dit holdingselskab, så disse ikke er i fare, hvis virksomheden går konkurs.

Hvad er dine ambitioner?

Før du vælger, hvilken virksomhed du vil stifte, bør du overveje, hvilke ambitioner du har. Hvis du planlægger at stifte et stort webbureau med mange ansatte, er kapitalselskabet klart at foretrække, da det giver dig en lang række fordele.

Til gengæld er der mere administrativt arbejde i forbindelse med at drive et kapitalselskab end en personlig virksomhed. Planlægger du blot at starte som selvstændig freelancer uden at ansætte nogen, kan du sagtens nøjes med en enkeltmandsvirksomhed.

I enkeltmandsvirksomheden er der langt mindre administrativt arbejde. Hvis du er villig til at løbe den risiko, det indebærer, når du driver en personlig virksomhed, kan det derfor være en fordel at vælge denne virksomhedsform, hvis du ikke forventer et stort overskud og mange ansatte.

Søren Jensen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked*

The field is required.