Annonce
Ved du bare en lille smule om SEO? Så ved du også, at det er en hel disciplin i sig selv. Vil man gerne til tops i Googles søgeresultater og samtidig give de besøgende tilpas værdi, så de konverterer… Ja, så kan det være overvældende at finde hoved og hale i SEO-verden. For hvad er op og ned? Hvad kan man gøre selv, og hvad skal man outsource?
SEO og SEO-tekster er en disciplin, der kræver stor indsigt. Men ligesom du spiser en elefant én bid ad gangen, kan du med SEO sagtens starte i det små og stille og roligt bygge mere på.
Derfor vil vi heller ikke overvælde dig med alt, du bør vide om SEO og SEO-tekster i den her artikel. Det ville svare til, at du skulle scrolle dig igennem Tolkiens samlede værker – og det vil vi gerne spare dig for.
I stedet holder vi et skarpt fokus på det, du rent faktisk kan rykke på med det samme.
Nemlig hemmeligheden bag SEO-tekster, der sælger.
Nummer ét hemmelighed til sælgende SEO-tekster, der hjælper dig med at kravle op af Googles rangliste? Parker alt, der hedder mavefornemmelse, intuition og “jeg tror….” – beslutninger taget på baggrund af din ‘mavefornemmelse’ er nemlig ikke dem, der skaber resultater for dig og din forretning.
Selvom SEO-tekster kan betragtes som en ‘blødere’ disciplin, tager alle gode SEO-tekster udgangspunkt i tal og data. Det betyder ikke, at teksten ikke skal være god, velskrevet og informativ – men mere om det senere.
Så hvordan bruger man data til at lave gode SEO-tekster?
Man laver en søgeordsanalyse.
Enhver SEO-tekst bør og skal tage udgangspunkt i en søgeordsanalyse. Det er her, du finder de ord, udtryk og spørgsmål, din målgruppe søger på. Med en søgeordsanalyse kan du mere eller mindre kigge direkte ind i hjernen på din målgruppe – og dermed potentielle kunder. Det er ikke ligefrem en mulighed, du har lyst til at gå glip af, vel?
Tænker du: “Jeg kender min målgruppe, og jeg ved, hvad de spørger om – hvorfor så bruge tid på at lave en søgeordsanalyse?”
Fedt! Du kender din målgruppe, og det er altid en god ting.
Men at have en idé om, hvem din målgruppe er, og hvad der rykker noget for dem… Det er altså ikke godt nok til at hapse en af Googles podiepladser.
Ifølge Ahrefs er det netop manglende indsigt i brugen af søgeord i SEO-tekster, der gør, at 91 procent ikke har nogen form for organisk trafik.
Det skyldes i grove træk, at du ikke formår at bruge de rette ord, svare på de rette spørgsmål eller skrive om relevante emner. Resultatet? En langt fra imponerende plads i Googles søgeresultater. Og eftersom langt de færreste nogensinde når længere end side et på Google, er det ikke ligefrem et drømmescenarie, at ens side ligger og roder rundt nede på nummer chok.
Okay. Nu burde det gerne stå klart, at en søgeordsanalyse er mindst lige så vigtig som indholdsarbejdet i sig selv.
Nu har vi efterhånden slået fast, at en søgeordsanalyse er uundværlig, hvis du vil lave godt SEO-indhold og gode SEO-tekster. Så lad os gå videre til, hvordan du rent faktisk gør.
Der findes et hav af værktøjer, du kan bruge til at lave søgeordsanalyser. Har du ikke mod på at give dig i kast med det selv, kan du endda betale dig fra det og lade eksperter om det. Men det behøver faktisk slet ikke at være så svært, og der findes adskillige begyndervenlige SEO-værktøjer til stort set alle budgetter.
Du kan blandt andet forsøge dig frem med Storybase, hvor du kan søge på lige præcis det, du sælger. Herefter kan du gå på opdagelse i, hvad folk søger på i relevans til netop det søgeord. Du kan også se, hvilke spørgsmål og relaterede søgeord, der søges på.
Jeg vil spare dig for den slaviske gennemgang af, hvordan du skridt for skridt laver en søgeordsanalyse. Det findes der adskillige guides til allerede.
I stedet vil jeg give dig et godt råd til, hvordan du rent faktisk omdanner søgeordene til resultater.
At finde de rigtige søgeord er én ting, at få dem med i en tekst, så det giver mening, er noget helt andet. Dengang Google og SEO var lige så lovløst som det vilde vesten, kunne man slippe afsted med en hel del. Men både du og jeg er blevet klogere siden da – og det er Google også.
I dag vægter Google brugeroplevelse frem for alt. Og det betyder, at det ikke er tilstrækkeligt bare at have søgeordet med x antal gange. Det er mindst lige så vigtigt, at du formår at give brugeren det, de leder efter, når de trykker sig ind på din side.
Før du skriver en tekst, skal du derfor øve dig i at spørge dig selv: Hvad er motivet bag søgeordet? Det er det, der skal være fokus i din tekst. Med andre ord: Du skal sørge for at forstå og besvare søgehensigten.
Hvis du eksempelvis vil tage udgangspunkt i “håndbagage kuffert” (Hvilket er et af søgeordene med højest volumen på søgeordet “kuffert”), så tænk over, hvilke svar, brugerne søger.
I det her tilfælde ville det eksempelvis være en god idé at skrive noget om, hvad en kuffert til håndbagage må have af mål, hvilken vægt flyselskaberne godkender – og alt det andet, der er relevant i forbindelse med håndbagage.
Her kan der være to hensigter med teksten: Det kan være, at brugeren er på udkig efter en kuffert til håndbagage, men det kan også være, at brugeren er på udkig efter regler vedrørende håndbagage.
Synes du, det er svært at lure motivet?
Du kan nemt spore dig ind på motivet ved at lave et par simple Google-søgninger. Se, hvad der får gode placeringer, og lad dig inspirere til, hvordan du selv griber det