5 trendy apps til foråret

Vi går foråret i møde og har efterhånden lagt sne, is, kulde, sjap og vind bag os. Med foråret spirer livet på ny, og hvorfor ikke også lade det spire online og på dine enheder. Vi har kigget i den digitale krystalkugle og giver her vores bud på 5 trendy apps, som du måske kunne få glæde af i det nye år.

Zedge – pep dine ringetoner og alarmer op

Zedge er appen til dig, der godt kan lide at skabe din egen personlige brugerflade på telefonen. Zedge åbner for downloads af et hav af forskellige ringetoner, beskedtoner og alarmer, som du aldrig har hørt før. Med dem kan du skabe dine helt egne personlige lyde, som næppe er hørt andre steder før.

VPN – for større online sikkerhed

En VPN kan skabe utroligt mange online fordele, men hvad er en VPN? En VPN er en sikker online forbindelse, der giver dig mere privatliv, når du surfer online. Du bliver tildelt en ny IP-adresse, når du går online med denne forbindelse, og kan derfor ikke spores til din normale lokation. Udover det bliver al din data krypteret, så ingen kan aflæse eller hacke dine oplysninger online.

Remindee – din online huskeseddel

Du kender det sikkert godt. Din hukommelse er måske ikke i topform, og du er i gang med tusind ting på samme tid og får pludselig en genial indskydelse. Enten om noget du skal huske at købe, om en længe glemt oplevelse, som du bare er nødt til at få noteret, eller noget helt tredje som kræver en øjeblikkelig notering. Eftersom man ikke længere går rundt med notesblok og kuglepen i inderlommen, så griber man nu til dags til telefonen. Men det kan være en rejse i sig selv at finde frem til ‘Noter’ på iPhonen eller få åbnet mailen, så man kan sende sig selv den vigtige indskydelse. Her kommer Remindee appen ind i billedet. Når den først er installeret på din telefon vil du kunne tilgå den via et klik på et ikon, som altid er tilstede, uanset hvilken app eller program du i forvejen er i gang med. Med et klik er du inde i Remindee og klar til at notere.

Crumblyy – tips, tricks og aha-oplevelser

Crumblyy er den life hack-app, som du slet ikke vidste, at du manglede. Med Crumblyy får du alle mulige sære men alligevel underligt nyttige informationer om alt mellem himmel og jord. Du får forklaringer på brugsgenstande, som du aldrig har forstået meningen med, og du får nye tips og tricks til alt, der kan gøre din hverdag nemmere og sjovere. Og så er det hele gennemtestet og fakta-baseret.

Calm – ned i gear med mindfulness og meditation

Calm-appen er ikke spritny men vinder mere og mere popularitet lige nu. Her får du en direkte indgang til mere ro i hverdagen via forskellige guidede meditationer. Du får hjælp mod stress, angst, uro og søvnproblemer via de mange gratis meditationsguides i appen. Og hvad er mere beroligende ovenpå en lang dag foran arbejds-skærmen end at benytte netop mobil-skærmen til at skabe de rette omstændigheder for at falde helt ned i gear igen.

Søren Jensen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked*

The field is required.