Prestashop import, en af de mere kedelige sider ved Prestashop systemet

Jeg har et had/kærlighedsforhold til Prestashop, heldigvis opvejer de gode sider de dårlige med god margen. Dog er en af de kedelige aspekter ved Prestashop, importen. Det tog mig flere import opgaver før jeg fik helt overblik over hvad der er den rigtigte metode, og herefter lave min egen metodiske arbejdsgang. Måske får jeg en dag tid til at beskrive min arbejdsgang, den har nogle flere skridt en man normalt ville bruge, men den virker 100%.

I dag vil jeg blot beskrive 3 af de mest almindelige import problemer, som du vil støde ind i som ny bruger af Prestashop.

  1. Fejl: Property Product->name is empty
  2. Fejl: Timeouts – din import ender på en blank side og ikke alle data er importeret
  3. Priser, danske priser 1.003,50/1003,5 – Prestashop/engelsk format 1,003.5/1003.5

Dertil vil jeg afslutte med en lille snak om robotten.

1: Fejl: Property Product->name is empty
Får du fejlen: “Property Product->name is empty” og du tænker,” jamen der er jo navn”. Så har du sikkert helt ret. Og problemet har sandsynligvis intet med dit .csv ark at gøre.
Det som jeg vil foreslå du gør er at finde ud af hvilken PHP version din server kører med, dette kan du se under -> Avancerede indstillinger – > information.

Er din version over 5.6, så se om du kan skifte PHP version i dit Cpanel. Der vil så fremt være et menu punkt der hedder “PHP version”, og du kan her skifte versionerne frem og tilbage.
Sæt derfor din PHP version til eks. 5.5 eller 5.6 og prøv at se om din import skulle virke.
( Er din hosting one.com, unoeuro eller lignende har du sandsynligvis ikke mulighed for at skifte dette via dit kontrol panel, kontakt deres support, eller endnu bedre – skift hosting udbyder)

2: Fejl: Timeouts – din import ender på en blank side og ikke alle data er importeret

Timeouts, her er det igen server indstillinger der kan være problemet. Hvis du ikke selv kan indstille din servers time out indstillinger, så få din hosting udbyder eller os til at kigge på det.
Igen, er din hosting one.com, unoeuro eller lignende har du sandsynligvis ikke mulighed for at skifte dette via dit kontrol panel, kontakt deres support, eller endnu bedre – skift hosting udbyder.

En anden ting du kan gøre er at dele din CSV fil ned i mindre dele, hvis du holder dem til maximalt 200 linier, så burde din server kunne klare det. Dog hvis du har billeder med i importen, kan det være du er nød til at korte det ned til mindre linier.

Har du mange linier, så kan CSV chunker hjælpe

3: Danske priser… den går ikke i importen, der skal du lave om på formatet, jeg vil anbefale ikke benytte tusindedeling, men blot decimalen med . således for et tusind 1000.00

Skal man flytte fra et andet shop system til prestashop, er der en del muligheder, flytte data direkte mellem nuværende shop til din prestashop, export/import med csv filer, men er disse to muligheder ikke muligt, så har vi “robotten” vores crawler robot kan hente alle produkter/kategorier ned fra din nuværende shop, og vi kan herefter importere det til prestashop.

Som eksempel havde vi en henvendelse fra http://oilshop.dk som havde deres shop i et lukket system, og de var i gang med at flytte produkter over manuelt, hvilket naturligvis tog en krig. Det vi kunne gøre for dem var at sætte robotten op til at crawle deres shop for produkter. selve opsætningen tager normalt 1-5 timer alt efter hvilket shop system det drejer sig om, strukturen, hvor mange kategorier og produkter, samt selvfølgelig også hvilke og hvor mange informationer der skal hentes.

Herefter skal den hentede data rettes til og efterfølgende importeres til prestashopppen. For oilshop klarede vi det hele på ca. 10 timers arbejde, hvilket sparede dem for hele ugers fuldtidsarbejde.