Sponsoreret indhold:
SEO er helt oplagt til dig, der ønsker at gøre en indsats for at komme frem øverst i søgeresultaterne på søgemaskinen og derigennem skabe trafik til din virksomheds hjemmeside. Få her en hurtig guide til, hvordan du skal begå dig, når du skal tage dine første skridt inden for SEO.
Når du skal begynde dit arbejde med optimering til Google er en keyword-analyse noget af det første, du bør foretage dig. I en sådan analyse undersøger du, hvad dine potentielle kunder leder efter, når de leder efter det produkt, du sælger, og herunder hvilke ord de bruger, når de søger. Det kan du hurtigt få viden om ved hjælp af et betalingsværktøj. Men du kan også finde dine keywords gratis.
Det, du skal gøre, er, at gå ind på Google og søg på dit eget produkt eller ydelse. De virksomheder, der kommer frem i toppen, ligger der af den årsag, at de gør noget, der virker. Derfor er de gode at lade sig inspirere af. Find derfor ud af, hvilke ord de bruger i deres Titel- og metatekst på Google. De keywords, de bruger, er altså nogle, du selv med fordel kan anvende på din egen hjemmeside.
Du kan også benytte din egen viden om dine kunder og disse keywords. Ved at oprette en Ads-konto, kan du se den mængde af trafik, som enkelte keywords skaber – og det er også helt gratis.
Efter du har udarbejdet din keywordanalyse, er næste step i dit SEO-arbejde at producere indhold, der indeholder disse keywords. Det gør du ved at udforme indhold, som stemmer overens med brugernes søgeintension. Dette indhold kan både være artikler, billeder, videoer og meget mere.
Indholdet skal skabe værdi for din virksomhed og dermed vise, at du har ekspertise på området og er i stand til at guide brugeren. Jo mere du har tænkt over, hvad brugerne kan have af spørgsmål vedrørende dine produkter, jo bedre er det.
Hvis din virksomhed ikke allerede er på de sociale medier, er det en god idé at oprette sig der – særligt hvis du har et fysisk produkt. Hvis du fx sælger tøj, kan det fungere effektivt at vise tøjet frem herinde og skabe links til tøjet, der linker ind til din webshop, så du gør det nemt for kunden at foretage et køb.
Ved SEO-arbejde er det også vigtigt at optimere din hjemmeside. Det første mest oplagte, du kan gøre, er at lave nogle fængende og sigende titel- og metatekster, der er synlige på Googles søgeresultater. Disse bør inkludere et af dine keywords.
Derudover er Site Speed også godt at optimere på. Det handler om, hvor hurtig din side er. Du kan tjekke hastigheden på din hjemmeside via Googles PageSpeed-værktøj. Når du bruger dette værktøj, får du ligeledes anbefalinger til, hvordan du kan forbedre din hjemmeside.
Slutteligt bør du sørge for, at din side har et SSL-certifikat.
For at se, hvilke SEO-tiltag, der virker og ikke virker, kan du afslutningsvist måle på dine SEO-resultater. Det kan du gøre ved at opsætte et analyseværktøj, der måler trafikken på din side. Til dette kan du eksempelvis anvende Google Analytics.