Nu med slips

Efter 3 år med diverse input her på bloggen har jeg endnu ikke lavet et personligt indlæg. Denne mangel er nu ovre, for i dag vil jeg forsøge IKKE at kede den IT-interesserede med lidt personlig blogging.

Jeg har en søn på 1 år og 8 måneder, og han er allerede dygtig ved computeren, men smartphones er han ikke verdensmester i. Flere gange har hans leg med min kones eller min smartphone ført til skrammer og revner i beskyttelsesglasset. Jeg blev anbefalet panzerscreen.dk, og der fandt jeg nye beskyttelsesglas til vores smartphones – men endnu bedre, jeg fandt også nye mobilcovers til fruen og mig selv. Det, jeg faldt for, var et såkaldt ’flipcover’ i læder med udskæring til kreditkort og penge. Konen ville have et nyt simpelt, gennemsigtigt mobilcover, så hendes pink telefonfarve stadig er synlig.

For lidt over en uge siden skulle jeg til bryllup i Hørsholm, og da jeg det meste af tiden bor i Thailand, har jeg rigeligt af flot skræddersyet tøj, men slips, det har jeg sgu ikke. Da det var et bryllup i de finere kredse, måtte jeg hellere finde et slips. Der var dog kun 2 dage til brylluppet, og jeg havde for travlt med at færdiggøre et større WordPress-projekt til at daske ud i byen og lede efter et slips, derfor kiggede jeg online efter et slips til dagen. Selvom min eneste reference til slips, altså det eneste slips, jeg kan huske ud fra hukommelsen, er Trumps røde ’powerslips’, så havde jeg håb om at finde et slips, jeg kunne lide. Jeg fandt et, for mine slipse-utrænede-øjne, flot slips, ternet i hvid og blå, der blev leveret dagen efter bestilling. Nice! Det skulle så vise sig at være sværere at binde en slipseknude, end jeg havde forestillet mig. På bryllupsdagen forsøgte jeg med hjælp fra YouTube at binde min første slipseknude. Det var en joke. Det lignede mere, at en fuld sømand havde slået en knude. Heldigvis var min gamle mor hjemme, og hun kørte til undsætning med en slipseknude, hvis navn jeg ikke kan huske. Men flot var jeg, det sagde min mor selv!

 

Soren Jensen

Jeg har siden 2004 arbejdet i web branchen. Jeg er online Jedi med knivskarpe skills inden for Web udvikling og Online markedsføring!