Følgende artikel er udarbejdet i samarbejde med Search Partners.
Det er de færreste, der tænker over, at de skal opdatere deres Google Shopping Ads feed, men hvis du ikke fortæller Google, hvilke kategorier dine produkter ligger i, så risikerer du faktisk, at de slet ikke bliver vist i relevante søgninger. Og det vil vi for alt i verden gerne undgå!
Derfor er det vigtigt, du løbende optimerer dine produktfeeds, så du minimerer risikoen for at gå glip af visninger og klik på dine produktannoncer – og dermed potentielle konverteringer. Dit produktfeed danner hele grundlaget for arbejdet med Google Shopping Ads og den succes, du kan opnå gennem annoncering.
Ved ikke at optimere dit produktfeed risikerer du altså ikke kun at miste vigtige visninger og klik, men du risikerer også at smide din annonceringspenge ned i et sort hul. Hvad der er værst, skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Heldigvis er der gode råde og hjælp at hente, og når du har læst dette indlæg til ende, vil du allerede været blevet mere klogere på, hvorfor dine produktfeeds ikke er ligegyldige, og hvordan du bedst optimerer på dem. Forhåbentlig vil det krible i fingrene efter at komme i gang med at optimere på dine produktfeeds, så du for alvor kommer ind i varmen hos Google.
Feed-optimering 101
I al sin enkelthed handler feed-optimering om at skræddersy dit produktfeed, så det matcher kravene hos Google. Derudover handler det i lige så høj grad om at styrke dit produktfeed med så meget relevant information som overhovedet muligt.
Hvis du ikke selv sørger for at definere dit produktfeed, vil langt de fleste systemer selv generere et produktfeed. Du risikerer dog, at de benytter sig af data, som findes på produkternes landingssider. Selvom du måske tænker, at dine landingssider for dine forskellige produkter er spitze og fyldestgørende, er det ikke nødvendigvis den korrekte information, der vil gavne dit produktfeed og opfylde kravene.
Det betyder, at den eneste måde, hvorpå du kan optimere på dine feeds, er på de forskellige landingssider. Det gavner sjældent brugernes oplevelse, hvilket både kan ses på din bounce rate og konverteringsrate. Det ender i værste fald med at påvirke din placering i de organiske resultater. Af den grund anbefaler vi, at du benytter et værktøj til håndtering og optimering af produktfeeds.
Derfor skal du optimere dine Google Shopping-produktfeeds.
I korte træk skal du optimere dine produktfeeds, fordi du både øger relevansen af dine produkter og samtidig forbedrer segmenteringen. I sig selv lyder det måske meget enkelt og ligetil, og derfor vil jeg gerne sammenligne Google Ads-kampagner med Google Shopping Ads. De adskiller sig nemlig markant fra hinanden, når det kommer til, hvad du kan påvirke, og det kan i særdeleshed illustrere vigtigheden af dit produktfeed.
Når det gælder Google Ads-kampagner, har du mulighed for at skrive dine annoncer, definere dine søgeord og relaterede søgetermer, definere match (bred eller smal målgruppe) og meget andet. I Google Ads har du altså mulighed for at skrue på en række forskellige ting for at opnå gode resultater.
Når det gælder Google Shopping, ser det helt anderledes ud. Her afhænger dine resultater nemlig af, hvor godt dit produktfeed er struktureret. Du kan arbejde med produktgrupper (som i forvejen er defineret af dit feed), produkternes ID samt negative søgeord. Når alt kommer til alt, har du ikke frie tøjler på samme måde som i Google Ads, og dit produktfeed fungerer som din kampagnestruktur.
Det betyder, at hvis dine produkttyper ikke er gennemarbejdede, så kan du heller ikke opbygge en succesfuld kampagnestruktur. Når du udfylder dit produktfeed til UG, får du mulighed for at byde på flere ting som f.eks. størrelser, varianter, tilbud og meget mere, hvilket øger dine chancer for at få visninger i Shopping-karrusellen. Dit produktfeed er altså ikke ligegyldigt!
OBS! Jo mere gennemarbejdet dit produktfeed er, desto større relevans får du også.
5 tips til et skarpere produktfeed
Der kan ikke herske tvivl om, at optimering af produktfeeds er essentielt, hvis du ønsker ”bang for the buck”. Spørgsmålet er dog, hvordan du får et skarpere produktfeed? Hvilke knapper skal der mere specifikt skrues på?
Produkttitler
Et af de første og vigtigste steder, du kan sætte ind, er på dine produkttitler. Det skyldes, at søgeordene i dine produkttitler er med til at bestemme, hvilke søgetermer dine Shopping Ads bliver vist på, og næstefter billeder er titlerne nok de mest sigende og synlige elementer i annoncerne. Derfor skal du sørge for følgende:
Googles produktkategorier
Rigtig mange overser eller går bevidst udenom Googles produktkategorier, og det er ikke uvant, at mange vælger én hovedkategori for hele deres produktfeed. Det er desværre bare rigtig ærgerligt, eftersom produktkategorien også er med til at sige noget om dine produkters relevans. Lad mig dog i forlængelse heraf være helt ærlig: Det er ikke altid nemt at finde en produktkategori, der matcher 100 %. Det kan altså godt være svært at vide, hvornår du har fundet den produktkategori på Google, der er mest relevant for dine produkter.
Mange af kategorierne er nemlig kombinerede kategorier, og det kan indimellem virke helt russisk, hvordan Google opretter produktkategorier.
Du bør i den grad prioritere at vælge produktkategorier til dine enkelte produkter, da Google vil rykke længere væk fra selve søgeordene, og altså hvordan de matcher i produkttitlerne. De vil sandsynligvis blive brugt i samspil med andre felter (såsom produktkategorier) til at bestemme, hvordan dine produkter vises i Google Shopping.
I al sin enkelthed forholder det sig sådan her: Jo mere du kan fortælle Google om dine enkelte produkter, jo bedre mulighed har du også for at få vist dine annoncer i Google Shopping.
Custom labels
Ved at tilføje ordentlige custom labels øger du muligheden for segmentering af dine produkter, så du kan give endnu bedre rapporter og bud til Google. Custom labels bruges ikke direkte til at rangere dine produktkategorier, men derimod til strukturering og rapportering af alle dine Shopping-kampagner. Du kan blandt andet tilføje nyttige custom labels som ”prisgruppe”, ”profitmargin” og ”bestsellers”.
Ved at tilføje det custom label, der hedder prisgruppe, kan du faktisk øge din ROI ved at byde mindre aggressivt på produkter, der måske koster en hundredlap, modsat produkter, der koster en plovmand eller derover. Du kan bruge custom labels til at sigte efter lavthængende frugter og forhåbentligt score gevinster derigennem.
Du kan også tilføje en ”sales price”, der giver dig mulighed for at få vist prisfald-tagget i dine Shopping-annoncer, hvilket kan være utroligt effektivt til at få brugerne til at klikke.
Udfyld alle felter i dit produktfeed
Som du har læst, er der mange forskellige måder at opdatere dit produktfeed på, og nogle anses som mere vigtige end andre. Denne er ikke blandt top tre over de vigtigste ting, du skal gøre i forbindelse med produktfeed-optimering, men ikke desto mindre er den vigtig.
Vi anbefaler, du udfylder alle felter (så vidt det er muligt), da det giver dig mulighed for at sætte bud eller strukturere dine kampagner efter materiale, størrelse, farve, alder, køn og meget mere. Det er en god taktik i forhold til segmentering, og du sørger også for at fremtidssikre disse felter, så du altid kan tilføje titler og produkttyper i fremtiden.
Oprydning er alfa og omega
Som med mange andre ting kan det også godt betale sig at rydde op i dine data i dit produktfeed. Helt konkret refererer oprydning til, at du skal gennemgå din data og kigge efter stavefejl, brug af flere sprog og forkert brug af store forbogstaver. Det virker måske meget simpelt – ”Hey, hvad gør et stort forbogstav af skade?”. Ikke desto mindre har det betydning for, hvordan dine produkter rangerer.
Når Google crawler et produktfeed med fejl, kan det enten melde fejl ved data eller køre budrunder på søgeord med fejl. Hvis det melder fejl på data, risikerer du, at dine søgeord ikke ryger videre til budrunderne, og kører den budrunder på søgeord med fejl, svarer det til, at du skyller penge direkte ud i toilettet. Derudover er brugerne også blevet mere kritiske. Det betyder, at hvis de støder på en Shopping-annonce, hvor der er fejl, er de typisk mere tilbøjelige til at gå udenom den, da den virker utroværdig.
Der er næsten altid noget at rydde op i, og vi anbefaler, du sørger for at rydde op i dit produktfeed regelmæssigt.
Få ”bang for the buck” med effektiv produktfeed-optimering
Vi er nu ved vejs ende, og du har fået fem konkrete tips til, hvordan du kan optimere dit produktfeed. Og forhåbentlig har du fået en bedre forståelse af, hvor stor betydning et struktureret produktfeed (uden fejl vel at mærke) har for rangeringen. Optimeringerne afhænger naturligvis af dit feed, men lad mig til slut komme med tre nøgleoptimeringer, du bør sigte efter i din produktfeed-optimering:
● Tilføj relevante søgeord, brands, info og sælgende tekst til dine produkttitler.
● Tilføj ordentlige produkttyper, så du nemmere kan navigere i dine produkter og se, hvordan de performer.
● Tilføj den korrekte pris og måske ovenikøbet en ”sales price”, så du kan få vist prisfald i dine annoncer.