4 konkrete tips til din content marketing-strategi

Content marketing er et ord, der bruges i øst, vest, nord og syd. Det er ikke altid til at finde hoved og hale i de forskellige buzzwords på markedet: SEO, Facebook-annoncering, Google Ads, linkbuilding, CRO, SEM og copywriting. Jeg kunne blive ved. Det, du bør vide, er, at de alle har fordele og ulemper, som du bør tage stilling til, inden du bruger en masse penge. Du kan ikke købe det hele – måske heller ikke det halve. Det bliver derfor en prioriteringssag.

Her i blogindlægget tager vi mikroskopet frem og ser nærmere på, hvad content marketing er. Vi dissekerer begrebet, så alle kan forstå det, og samtidig kommer vi med nogle konkrete råd til dig. På den måde kan du komme i gang med at fange Google og kundernes opmærksomhed allerede i dag.
Har du ikke kompetencerne på alle punkter, så ved du, når du har læst indlægget, hvad der skal hentes ude i byen – for eksempel hos https://texta.dk/content-marketing-tips-og-tricks/, som nok skal hjælpe dig i mål med det sidste.

Er du klar? Nu går vi i gang.

#1 Få styr på teksterne til dine produkter og kategorier

Helt lavpraktisk handler content marketing om at indholdsoptimere og dermed engagere de nuværende kunder samt lokke nye til. Det er lettere sagt end gjort, men nu fortæller vi, hvordan du gør.

Vi starter med dine tekster til produkt- og kategorisiderne. De skal være sælgende, men samtidig skal du sørge for, at du får fortalt det, der skal fortælles. Kunden må ikke være i tvivl eller stå tilbage med spørgsmål. Det er så nemt for dem at hoppe videre til konkurrenten, hvis du ikke kommer hele vejen rundt, så selv de mest simple funktioner og specifikationer skal forklares.

Lad os starte med kategoriteksterne. De skal helst være lidt længere, og her skal det formidles til kunden, hvilken værdi produkterne har. Du skal ikke sælge produktet, men du skal sælge værdien eller målet. Det vil sige hullerne i muren og kunderelationerne – og ikke boremaskinen eller visitkortene. Der skal skabes en længsel hos kunden. Derudover skal du sørge for, at din kategoritekst ikke bliver for specifik i forhold til produkt og brand. Der er som regel udskiftning i produkterne på din webshop, og skifter du pludselig nogle af dine produkter ud, koster det altså en kunde, hvis du omtaler noget, du ikke har. Hold det overordnet, informativt og gerne lidt langt – men stadig relevant. Google kan ligesom kunderne godt lide lange tekster, og søgemaskinen kvitterer i mange tilfælde med en bedre placering.

Næste punkt på listen er produktteksterne. Her skal du kun ganske kort sælge værdien, fordi her har du med kunder at gøre, som er så langt nede i salgstragten, at de skal have serveret den nødvendige information på et sølvfad. De har opdaget deres problem, og nu leder de efter løsningen. Angiv derfor alle produktspecifikationer i punktform, så det er overskueligt for kunden, ligesom du skal være på forkant med andre spørgsmål. Det kan være fragt, leveringstid, pris, lignende produkter eller noget helt andet. Det hele skal være nemt at overskue, og kunderne må aldrig sidde tilbage med spørgsmål, så taber du dem.

#2 Inspirer – og del din viden

Det er ikke alle kunder, som har rappellet hele vejen ned til bunden af salgstragten. Nej, størstedelen står og er lidt usikre på toppen, fordi de ikke helt ved, om de mangler hjælp. Det kan også skyldes, at de bare skal bruge lidt mere information. Dem skal du også bruge lidt krudt på, selvom det ikke altid giver penge i kassen lige med det samme. Det kan dog det være guld værd på langt sigt. Med en vidensportal eller blog kan du give gode råd til dine nuværende kunder, kommende, men også til de nysgerrige af slagsen. Når du gør det, bliver du en trusted advisor. Det resulterer ofte i, at de besøgende vender tilbage, når de mangler et produkt, som du også tilbyder.

Udover du deler noget viden med dine kunder, så får Google også noget spændende indhold at arbejde med. Laver du dine indlæg lange, informative og med relevante søgeord, kan du derfor godt regne med, at du får mere trafik på din side.

#3 Gated content – spind guld på eksklusivitet

Måske kender du ikke begrebet, men når du om to sekunder hører betydningen, har du nok hørt det flere steder. Gated content er en betegnelse for, at kunden skal foretage en aktiv handling, hvis han eller hun vil have adgang til noget content. Sådan en handling vil typisk være, at kunden oplyser sit telefonnummer eller tilmelder sig et nyhedsbrev. Til gengæld får kunden måske en e-bog, adgang til eksklusive rabatter eller tips og tricks. Det er noget, som de fleste forbrugere elsker, og de giver meget gerne deres e-mail ud, hvis de får noget igen. Det bør du have med i din content marketing-strategi. En e-mail kan nemlig blive mange penge værd, fordi du vil altid være top of mind, hvis du jævnligt sender nyhedsbreve ud. På den måde kan gated content altså indfange en masse personer, som jo kun tilmelder sig, hvis de har en interesse. De er dermed potentielle kunder. Strik noget spændende content sammen og sæt en lås på, som kun de interesserede får adgang til. Det er også dem, du vil have fat i.

#4 Øg konverteringsraten med op til 80 %

Tekst har en stor betydning, når du skal nå ud til kunderne, men skal dit content ramme plet, bør du tage kameraet frem. Sæt håret, find det fine tøj frem, og øv dit smil – du skal filmes. Det kan øge dine konverteringsrate med op til 80 %, hvis du har video tilknyttet dine landingssider. Det kan være dig, der forklarer om produktet, men det kan også være en præsentationsvideo eller lignende. Kunder vil gerne se deres produkter, så de kan få en bedre fornemmelse af, hvad det er, de køber. Hvorfor ikke give dem muligheden? Udover det øger chancen for et køb, så bliver de besøgende også længere tid på din side, og det er noget Google sætter pris på i sit rangeringssystem. Det betyder nemlig, at din side har stor værdi. Har du brug for flere tal? 74 % af kunderne køber efter en ”explainer video”, 83 % oplever en høj ROI på deres video, og din side er 53 gange mere tilbøjelig til at figurere på Google, hvis du har en embedded video. Der er masser af statistikker, der taler for videoer. Alle de tal, der er nævnt her, kan du læse mere om her.

Vi er nu ved vejs ende, og du har forhåbentlig fået en bedre forståelse af content marketing. Ovenfor har du fire håndgribelige råd, du kan tage fat på i dag eller i morgen, hvis du vil have flere kunder i biksen.

Soren Jensen

Jeg har siden 2004 arbejdet i web branchen. Jeg er online Jedi med knivskarpe skills inden for Web udvikling og Online markedsføring!